Beboervejledning.
Foruden den egentlige husorden, vil vi her give en række vejledninger i brugen af lejligheden og afdelingens fællesfaciliteter.
Affald.
Skaktene i opgange, må ikke mere bruges til henkastning af affald. Affalds øer i boligområderne skal bruges til køkkenaffald og være indpakket i affaldsposer. Dette gælder også tomme dåser o. lign. Flasker, aviser, glas o. lign. må kun anbringes i de dertil indrettede containere.
Storskrald såsom papkasser, møbler, juletræer o. lign. skal stilles i afdelingens aflåste stor skralderum Storskrald rummene er placeret ud mod parkeringspladserne, mellem blokkene. Lejers opgangsnøgle passer hertil, da rummet altid skal være aflåst.
Antenner.
Tilslutning til fællesantenneanlægget må kun foretages med originale kabler og stik. Andelshaverne må kun opsætte antenner efter forudgående skriftlig tilladelse fra afdelingen.
Der henvises ligeledes til Husordenen.
Bad, toilet og køkkener.
Til renholdelse af sanitetsgenstandene må der ikke anvendes syre eller ridsene midler.
Rensning af afløb (Køkken og badeværelser) står andelshaveren selv for.
Da rindende vand kan give en del støj, henstilles der til, at badning foregår mellem kl. 6.00 og kl. 24.00. For at undgå tilstopning af afløbsrør, må bleer, vat, avispapir o. lign. aldrig kastes i toiletkummen.
Utætte vandhaner medfører et stort og fordyrende merforbrug, ligesom defekte haner kan være til lydmæssig gene for andre andelshavere.
Slitage og utætheder skal straks meldes til ejendomskontoret. Er vandhaner, cisterner m.v. slidt op og dermed utætte, så vil ejendomskontoret sørge for udskiftning. Hvis defekt og utæthed er misligholdelse, så betaler andelshaveren selv reparationen.
Undgå unødigt vandforbrug, tænk på miljøet.
Cykler m.v.
Cykler, barne- og klapvogne samt knallerter må kun hensættes på de anviste steder, og må således ikke henstilles i trapperum, indgangspartier eller op ad ydermurene.
Døre.
Døre i fællesarealer, der er forsynet med smæklåse eller dørpumper, skal være lukkede. Dørene må ikke holdes åbne ved at anbringe træstykker, sten eller andre genstande.
Defekte låse eller dørpumper skal anmeldes til ejendomskontoret.
Forsikring.
Det tilrådes andelshaverne at tegne indbo- og ansvarsforsikring, da ejendomsforsikringen kun omfatter selve bygningen og det faste inventar.
Vær opmærksom på, at forsikringen indeholder glas og kummeforsikring. Hvis andelshaverne ikke er forsikret, skal de selv betale regningen, for skader på ovennævnte genstande.
Fugt.
Beboerne bør, for at undgå fugtdannelser og dermed følgende ødelæggelse af træværk m.v. - fortage en effektiv udluftning, helst 10-20 minutter et par gange i døgnet. Ved længere tids fravær fra lejligheden (mere end en uge), i fyringsperioden anbefales det, at der ikke lukkes helt for varmen, men at lejligheden holdes tempereret, ligesom vinduer bør være lukkede.
Hårde hvidevarer.
Installering af vaske- og opvaskemaskiner samt tørretumblere (kondens) må kun foretages med ejendomskontorets skriftlige samtygge og godkendelse.
Der må ikke anvendes tørretumblere med aftræk i afdelingen.
Klublokaler.
Afdelingsbestyrelsen kan stille lokaler til rådighed for beboerklubber der er tilsluttet forretningsudvalget for Vejleåparkens beboerklubber.
Forretningsudvalgets vedtægter, der er godkendt af afdelingsbestyrelsen, skal indeholde regler for disse lokalers benyttelse.
Klubberne skal overholde afdelingens husorden og deres lukketider og må ikke være til gene for andelshaverne.
Komfurer og køleskabe.
Alle uregelmæssigheder ved de tekniske installationer skal hurtigst muligt anmeldes til ejendomskontoret.
Skader eller forringelser der skyldes fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd, betales af andelshaveren selv.
Almindelig vedligeholdelse og fornøden fornyelse foretages af afdelingen.
Pulterrum i kældre.
Kælderrummene skal, selv om de ikke benyttes, være aflåsede og eventuelle vinduer skal være hele og holdes lukkede. Der må ikke opbevares brandfarlige væsker o. lign. i kælderrummet.
Installationer af el i pulterrum må kun foretages efter skriftlig tilladelse fra ejendomskontoret, og efter de givne anvisninger.
Vask og tøj tørring.
I fællesvaskeriet i Vejleåparkens lokalcenter, findes vejledning i brugen af vaskemaskiner, tørretumblere, centrifuger og strygeruller. Maskiner skal behandles med omhu og om nødvendigt rengøres efter brugen.
I fællesvaskeriet må der udelukkende vaskes tøj, der tilhører medlemmer af husstanden.
Det er ikke tilladt at farve tøj i fællesvaskeriets maskiner.
Brugerne har pligt til at sørge for, at vasketøjet ikke indeholder genstande, der kan beskadige maskinerne eller efterfølgende brugeres vasketøj.
Børn under 13 år må ikke betjene fællesvaskeriets maskiner eller opholde sig i vaskeriet uden ledsagelse af voksne. Vaskeriet står under andelshavernes beskyttelse, og enhver bruger har ret til at påtale misbrug.
I fællesvaskeriet må der ikke medtages husdyr.
Brug af vaskeri sker på andelshavernes eget ansvar.
Vinduer og døre.
Vinduer i lejlighederne og dertil hørende altaner og kælderrum skal være forsynet med hele ruder.
Det tilrådes, at andelshaverne tegner glas- og indboforsikring, da andelshaveren selv hæfter for eventuelle skader.
Ændring af lejligheden.
Der henvises til de særlige regler om råderet. Nærmere oplysninger kan fås på ejendomskontoret.
Vedtaget på medlemsmødet d. 10/6-2009.
|