|
Bygninger må ikke ligne køkkenskabe på sokler. Facaderne skal nærmest gro op af jorden og udstråle varme. Og så skal de kunne stå imod såvel efterårsstorme som modediller, mener arkitekten.
"Gud, der er bygget nyt!" udbrød kvinden begejstret, men en anelse forvirret.
Hun genså betonbyggeriet Ringparken i Slagelse, efter det var blevet renoveret. Men hun troede, at det gamle var blevet revet ned, og nu stod hun midt i noget nyt. Det var netop den effekt, DOMUS arkitekter havde håbet på. Og den de regner med at gentage i Vejleåparken. Derfor er der gjort meget ud af facaderne.
"Det må ikke ligne gamle huse, der har fået plader udenpå. Det skal se ud som om, det er tænkt sådan fra starten. At det er nye huse, der er bygget på den måde," forklarer Henrik Lading, projektansvarlig arkitekt på renoveringen af afdeling 55 i Vejleåparken.
Skal kunne overleve modediller
Hvert af parkens otte nye kvarterer får sin egen farve mursten. En lokal identitet. Og i stedet for skarpe og påtrængende signalfarver, bliver det teglsten i forskellige nuancer fra mørkerød over rosé til gul. Tanken er at signalere varme og ro. Facaderne laves i afdæmpede jordfarver for at lægge afstand til den nærmest østeuropæiske byggestil fra 1970'erne.
"Selvfølgelig i et forsøg på at det kan holde også arkitektonisk mere end til næste års modedille," siger Henrik Lading om det underspillede udtryk.
Husene gror op af jorden
Følelsen af til sidst at stå i et nybyggeri starter med husenes fundamenter. Det nederste murværk skal fremstå som en slags base og bliver derfor mørkere end det øvrige.
"Vi starter med mursten helt nede fra jorden. Ni ud af ti andre renoveringer starter oppe over kælderen med noget, der bliver hæftet udenpå. Husene kommer til at ligne sådan nogen køkkenskabe med sokkel. De får ikke jordforbindelse. I AAB afdeling 55 bliver det huse, der ligesom har fat i terrænet og gror op af jorden."
Betonstykker falder af
Årsagen til Vejleåparkens nuværende facadeproblemer er, at betonelementerne bliver brudt ned af luftens iltning. Det betyder, at stålarmeringen inde i betonen ender med at komme frem. Og til sidst skyder rusten ligefrem stykker af betonen af. Det kan ske i løbet af de næste ti år. Ved at beklæde betonen udvendigt, minimerer man risikoen for skader. Betonen er nu ikke udsat for klimatiske påvirkninger længere.
"Vi bruger skalmure med mursten. Og vi har valgt at bruge teglsten af en ret høj kvalitet og ikke en billig tvebakke. Tegl er det mest holdbare materiale, man kan få til facadebeklædninger. Det kan holde i århundreder," siger Henrik Lading.
Beboerønske om lyse opgange
Vejleåparkens vinduer har gennem mange år været i dårlig stand og skal skiftes ud. Altanerne bliver klædt i lette aluminiumsplader og galvaniserede stålplader på den ene gavlside.
Det er også nødvendigt at gøre noget ved de slidte tage. Samtidig med at man lægger ny belægning, ændres tagenes hældning et par grader, blandt andet for at gøre plads til en ordentlig tagrende. Et stort beboerønske har været at gøre opgangene lysere, så man kan se ind og ud og dermed føle sig tryg. Derfor bliver indgangene fra gaderne udskiftet med et kæmpestort sammenhængende glasparti ind til trappen. Til sidst er det meningen, at trapperummene skal rengøres i dybden og på den måde gøres endnu mere luftige og venlige.
Folk passer mere på det nye
Facaderne uden altantårne vil tage sig lidt anderledes ud.
"Her har vi arbejdet utrolig lang tid med materialerne. Vi har dannet nye former på facaderne. Planen er at bruge skodder i en hård træsort i stueetagen og specielle, perforerede bølgeplader længere oppe," forklarer Henrik Lading, der har gode erfaringer med, hvad facaderenoveringer gør for menneskers almindelige trivsel.
"Vi hører fra boligforeningerne, at folk passer mere på det. Folk bliver mere stolte af at bo der," siger han
|