Lysthuse, legepladser og lokalidentitet

Alle pladser og gader bliver forskellige i hvert kvarter. Landskabsarkitekten vil gøre udearealerne mere attraktive. Man skal få lyst til at bruge de renoverede grønne gadestrøg som en slags udestue.

En pergola. Det lyder som navnet på en blomst. Eller en fisk. Eller den nye Toyota. Men det er en slags åbent udhus omslynget af klatreplanter. Og de kommer til at ligge i Vejlegårdens gader. Der bliver også opført små lysthuse. De er tænkt som hyggekroge, man kan tage fødselsdagslagkage og kaffe med ned til. Eller hvor man bare kan sidde og snakke, mens børnene leger henne i sandkassen.

Det er nogle af nyskabelserne ved renoveringen af udearealerne i afdeling 55. De markante, men slidte sekskanter skal fjernes og gøre plads til nye knap så dominerende udhuse til cykler og barnevogne.

”Jeg forestiller mig grønne gader med aktive strøg, som beboerne vil bruge meget og være med til at præge,” siger landskabsarkitekt Charlotte Skibsted.

Boligen er også udenfor
Charlotte Skibsteds opgave er at finde, fremhæve og nyskabe det lokale særpræg ved at tage udgangspunkt i det enkelte kvarter, i hver gade og plads -bevare det bedste og tilføre nye ting.

”Det gælder om at gøre det attraktivt. Dét bliver det ved at få en identitet, så man nemt kan se, hvor man bor og hører til. Og glæde sig over de ting, der gror. Så folk får lyst til at udvide deres boligareal til også at omfatte det at være udenfor - gøre det til en slags udestue til spisning og grill om sommeren,” forklarer Charlotte Skibsted. 

Ingen pladser bliver ens
Ingen plads i Vejleåparken bliver ens. Man skal kunne kende forskel.

Når man ankommer i bil til Vejleåparken, skal det også være nemmere at se, hvor man skal dreje af. Indkørslerne til bebyggelsen får hvert deres personlige præg. Nogle af virkemidlerne er igen en ny belysning samt brosten og træer.